Det lidt jeg lærte om den amerikanske borgerkrig dengang jeg gik skole, var at krigen ene og alene handlede om sydstaternes ret til at holde slaver. Det samme billede går ofte igen, hvis man ser historiske udsendelser, eller læser artikler og bøger om denne periode I USA’s historie.
Graver man lidt dybere finder man selvfølgelig ud af at der, som altid når man taler om krig, ikke kun var en enkelt årsag, men at der var tale om flere forskellige faktorer der forårsagede denne lange, blodige konflikt.
Thomas J. DiLorenzo, der er professor I økonomi, beskæftiger sig I, ”The Real Lincoln” ikke alene indgående med disse faktorer, men forsøger også at vise hvad der egentlig stak bag Lincolns modstand imod slaveriet, samt hvilken større plan dette var en del af.
Ved at gennemgå Lincolns handlinger, beslutninger og udtalelser, påviser DiLorenzo at Abraham Lincoln, arbejdede hårdt for at modarbejde de libertarianske idéer som The Founding Fathers havde I tankerne, dengang de skrev den amerikanske forfatning.
I bogen tegnes der et billede af Abraham Lincoln, der er helt anderledes end den Lincoln vi kender fra historietimerne, ham der var ”The Great Emancipator”.
For det første viser DiLorenzo helt tydeligt at Lincoln ikke havde den fjerneste interesse eller sympati for de sorte slaver, men at han rent faktisk var overbevist om den hvide races overlegenhed, og mente at sorte og hvide ikke kunne leve side om side.
I følge DiLorenzo var Lincolns modstand imod slaveriet, noget der først kom senere, da det passede I hans kram, og var anvendeligt som en politisk strategi. Dermed var det et påskud, og ikke en årsag til krigen.
Men hvad var så den virkelige årsag til denne brutale krig, der kostede 620.000 unge mænd livet? Et ret stort dødstal, når man tænker på at der vel var ca. 30 millioner mennesker I USA på dette tidspunkt.
DiLorenzo argumenterer I bogen overbevisende for, at det I hvert fald ikke var slaveriet, men derimod at formålet var at bevare Unionen, for at kunne indføre noget der kaldes ”The American System”. En politisk reform, med rødder I merkantilismen, der på alle måder ville komme til at sabotere de idealer der står nedfældet I forfatningen.
”The American System” , var I korte træk et forsøg på at centralisere magten I Unionen, skabe en centralbank med monopol på udstedelse af penge, protektionisme, give heftig statsstøtte til landbrug og erhvervsliv, samt at forsøge at skabe et amerikansk imperium.
Disse idéer var ikke populære I sydstaterne, hvor man hældte mere til den Jeffersonianske idé , sammenfattet I ordene: ”That government is best, that governs least”.
Sydstaterne ville ikke acceptere den behandling de blev udsat for, fra Lincolns side, og dette førte til at de trådte ud af Unionen. Noget der var fuldstændigt uacceptabelt for Abraham Lincoln, der indledte en hård krig imod de rebelske stater.
Den amerikanske borgerkrig var krig imod de amerikanske borgere. For både nord og syd blev ramt hårdt af denne langvarige, og kostbare krig. Og alle borgere blev ramt af de brutale forholdsregler nordstaterne tog, og den censur der blev indført af Abraham Lincoln.
DiLorenzo gør også op med idéen om at borgerkrigen var nødvendig for at kunne afskaffe slaveriet. Ingen andre steder I verden har man haft et så blodigt opgør med slaveriet, og ingen andre steder har der været så kraftige efterveer og så megen racisme I tiden bagefter.
Havde slaveriet fået lov til at forsvinde lidt efter lidt, stat for stat, ligesom det f.eks. skete I Brasilien, så havde der ikke været noget påskud for at føre denne, forfærdelige krig. Mange liv kunne have været skånet, sydstaterne var ikke blevet kastet ud I den fattigdom som hærgede dem I årene efter krigen (på grund af de særdeles strenge vilkår den føderale regering indførte overfor dem), og sidst, men ikke mindst, så havde man måske stadigvæk haft de libertarianske idealer I behold.
Thomas J. DiLorenzo giver bestemt Lincoln en ublid medfart, men hans argumenter er I orden, og man skal være særdeles stor tilhænger af statslig indblanding, for ikke at kunne se at Lincolns indførelse af ”The American System” har været med til at skabe den ”welfare/warfare state” som vi desværre kender så godt I dag. Samt at sydstaterne stod for en linje, der var meget mere I tråd med forfatningen.
I det hele taget er ”The Real Lincoln” spændende læsning, og bestemt anbefalelsesværdig for alle der har en interesse I frihedens historie, eller bare vil have en anden vinkel, end den man normalt hører fra mainstream-historikere.
Jeg må have læst dén bog. Den har også været LRC-bestseller det meste af året. DiLorenzo formår tilsyneladende at oprøre den uforståelige Lincoln-kult på den amerikanske - neocon - højrefløj (og selvfølgelig også venstrefløj).
I øvrigt kan det anbefales alle, som er interesserede i amerikansk historie at følge med i DiLorenzos skriverier på LRC. Meget kvalificeret og interessant.
Nu maa det siges at det ikke er nogen nyhed at den amerikanske borgerkrig handlet om frigivelse af slaverne. Det har vaeret almind viden i mange aar. Det er korrekt at krigen handlet stort set om "states rights" kontra "union rights" Delstaterne (de sydlige) vill have at USA skulle vaere en konfoederation og ikke et foederal system. DVS at de ville have at det skulle vaere en samling uafhaenglige stater(lande) som havde en faelles central enhed som skulle varetag de mest pressende faelles interesser (forsvar osv). Hvis man kigger godt efter i USA idag kan man se at sporene fra den kamp ikke helt har lagt sig. Freden blev en kompromisloesning. Delstaterne har stadig magten over de fleste ting og kun nogle ting ligger i den foederale magt. Langt de fleste love er delstatens eneomraade, hvilken kan ses af staternes forskellige hastigheds graenser, love mod samme-sex aegteskab, love mod homoseksual seks osv osv.
Lincoln "frigav" slaverne i 1863, 2-3 aar efter krigen startet. Og begrundelsen var ganske enkelt - han haabet dermed at skab ravage i sydstaternes oekonomi, hvis slaverne forlod deres arbejde i stort tal. Man skal huske at indtil 1863-64 var nordstaterne faktisk ved at tabe krigen militaert. Det var foerst da Lincoln udnaevnt U.S.S. Grant som oeverstkommanderende at krigslykken vendte. 1863 var ogsaa aaret hvor nordstaternes langt overlegende industri begyndte at goere sig gaeldende.
Da den nuvaerende President Bush var guvenoer af Texas var han maget en "states rights" man. Hvis man kigger paa hans programmer kan man se at han ikke har forladt denne indstilling.
Saa hvis man skal anmelde boeger om andre landes historie burde man nok laese lidt om det foerst - det hjaelper med forstaaelsen.
Hej Carsten,
jeg har såmænd læst en del om det før, dét jeg hentyder til i artiklen er min skolelærdom, som var noget mangelfuld på dette område. Det kan godt være at du anser det for almen viden, men det er det altså ikke hér i DK, hvor denne bog er en ganske udmærket indgang til disse oplysninger om den amerikanske borgerkrig.
Derudover er det da ikke mere end 24 timer siden jeg talte med en amerikaner her i DK, der omtalte Lincoln som "The Great Emancipator". Så det er vist heller ikke alle amerikanerer der har den samme opfattelse som du har. Faktisk, vil jeg vove at påstå at de fleste amerikanere (i hvert fald hvis jeg skal stole på mine oplevelser) ser slaveriet som den primære grund for borgerkrigen.
Måske skulle man LÆSE anmeldelsen ordentlig inden man skriver en kommentar, det hjælper på forståelsen.
At Bush skulle være en "States Rights Man" er jeg dybt uenig i, hvis jeg altså har forstået hvad du mener med denne betegnelse.
Jo jeg har skam laest anmeldelsen. Men at mange amerikaner ikke selv kender deres egen historie betyder jo ikke at man skal fornaegte fakta. Da Lincoln gik til valg var han ikke kendt som Abolitionist. Det var hans modstander Gerrit Smith til gengaeld, men Smith tabte. Stemningen i USA i midten af 1800 aarstallet var ikke for at afskaffe slaveriet. Det kan tydeligt ses af Hoejsteretsdommen af 1858 i den beroemte Dred Scott decision. Dred Scott var en slave som have stukken af fra sin ejer i slave staten Kansas og flygtet til nabostaten Missouri, som var en "free state", altsa ingen slaver. Han blev hentet af sin ejer og med tvang foert tilbage til Kansas. Nogle Abolitionist foreninger foerte sag paa hans vejne, med argumentet at da han var naaet til en "free state" ophoerte han slavetilstand og han dermed burde vaere en fri mand. Hoejesteret doemte at dette ikke var tilfaeldet. en slave var en slave og dens retmaessige ejer var fuldt i sin ret til at hente sin ejendom hjem, selv med tvang
Der var ogsaa foreskellige lovforslag i congressen i 1858-59-60 om at forbyde slaver med alle tiltag mislykkes isaer da argumentet loed paa at om man ville tillade slaver eller ej var et delstatsanliggende, hvor den foederale regering ingen kompetence havde. Hvis man vil vide mere kan det anbefales at laese lidt af John Calhoun eller Daniel Webster, begge var i det Amerikanske Senate i midten at 1800'ne. Thomas Jefferson var en af grundlaeggerne (saakalde Founding Fathers) og baade filosof samt politiker. Meget af hans tankegang gaar igennem til idag, og man kan med fordel laere meget om USA ved at laese hans skrifter. Amerikas udenrigspolitik blev grundlagt af Monroe med hans Monroe Doctrine, hvilken foelges den dag idag naermest til punkt og prikke. forstaaelse af den Amerkanske udvikling kan endvidere fremmes ved at laese Thoreau (Life on Walden pond) eller Emerson, begge har givet grundlaeggene ideer til hvordan Amerika ser ud idag. Walt Whitman's "Leaves of Grass" er forrygende og man kan danne sig et rigtig godt billede af Amerika i midten af 1800. Han var "pantist" og en modstander af slaveri. Proev at laese hans "O Captain, my Captain" hans hyldest til Lincoln efter hans doed eller "When last lilacs in the dooryard bloomed" , poesi pa meget hoejt plan.
Endligt kan anbefales Alexander de Touqueville's "En Amerikansk rejse" (jeg ved ikke om den findes paa dansk) grundlaeggende for enhver forstaaelse af hvorfor Amerika idag er hvad den er (en religioes fundementalsk stat).
God laesning, og jeg vil ogsaa lige give dig en undskyldning da det ikke var meningen at fornaerme dig, kun at tilkendgive at bogen ikke fortalt noget nyt under solen.
Eksemplet med States Rights ses meget tydeligt idag ved diskussionen over "The right to keep and bear arms". Hvis jeg husker rigtigt er det i den 12 afsnit af den amerikanske grundlov at den beroemte saetning findes " Congress shall make no law abridging the right of the populace to keep and bear arms". Hele den amerikanske diskussion koerer omkring dette. Grundloven siger (hvis man koeber dette argument) at retten til at regulere skydevaaben ligger hos delstaterne, hvilken er grunden til at nogle delstater har meget skrappe love (sullivanloven i New York, for eksempel) og andre delstater saasom Texas og New Mexico, "kun" har registreringslove som kan omgaas uden problemer. Derudover kan man koebe alle de skydevaaben man har lyst til gennem det private markede (den lokale blaa avis eller ligende).
Bush er en States Right mand. Det ses tydeligt med den hast hvor han er ved at "devolve" regulering og administration til delstaterne. Generelt er de fleste konservative politiker i USA States Rights. Under divisen (Jefferson) " the government that governs least governs best" (frit fra hukommelsen), er Bush igang med at flytte store dele af den foederale kompetance til delstaterne.
Det kan godt vaere at den omtalte bog er en god indgangvinkel til forstaaelsen af amerikansk historie i borgerkrigstiden, men forstaaelsen fremmes ved at laese mere. Desvaere er langt de fleste amerikaner naesten totalt uvidende om deres egen historie, hvilken skyldes daarlig uddannelse og endnu daarligere laesevaner samt alt for meget fjernsyn. Desvaere er vi begyndt at faa amerkanske tilstande herhjemme, da laesning og historie bliver nedprioriteret af skolerne.
Hej Carsten,
ja, nu forstår jeg dig bedre hvad angår historie-delen af dit indlæg.
Undtagen med hensyn til Bush. At sige at han er inspireret af Jefferson er det rene vås. Den amerikanske stat bliver større og større, og det samme gør den føderale regering.
Men det er en anden sag, som kan diskuteres på forummet, og ikke hér.
Der er ingen foreskel paa den Amerikanske stat og den foederale regering. Den foederale regering ER den Amerikanske stat. Ellers er der delstaterne. Bush er ved at forsoeg at formindske den foederale regering, hvilken afspejler Jefferson meget godt. At delstaterne saa bliver stoerre er ikke et problem (set med Jeffersonian oejne) da det saa er meningen at delstaten "devolves" deres apparat til det naar county niveauet som saa igen formindsker det lokale apparat og overgiver magten til individet. Jo det har meget at goere med Jefferson.
Mht. din opfattelse af, hvad amerikanernes opfattelse er eller ikke er af årsagerne til den amerikanske borgerkrig kan det selvsagt være ganske vanskeligt at dokumentere. Min opfattelse er dog, at det er et fåtal af (hvide) historieinteresserede amerikanere, som reelt kender til de primære årsager (dvs. Lincolns kyniske ønske om at udbytte Sydstaterne og bevare unionen for enhver pris) til den amerikanske borgerkrig (som jo faktisk ikke var en borgerkrig).
Mainstream-opfattelsen i USA - såvel som i Europa - er i dag, at Lincoln startede krigen, fordi han ønskede at komme slaveriet til livs (deraf tilnavnet; The Great Emancipator). Dette var ikke opfattelsen for bare 100 år siden.
Mht. din påstand om, at GWB er ved at formindske den føderale statsmagt er det svært at forestille sig en påstand, jeg kunne være mere uenig i. GWB har oprettet Department of Homeland Security, vedtaget Patriot act, drastisk forøget de statslige udgifter og gennemfører nu verdenshistoriens største underskudsbudgettering, som i fremtiden vil nødvendiggøre drastisk højere føderale skatter.
Til gengæld kan jeg ikke komme på nogen nævneværdige initiativer fra Bush-administrationens side, som har forøget delstaternes magt i forhold til den føderale statsmagt.
Du skriver at det er din opfattelse at det er et faatal af historieinteresseret amerikaner som kender baggrunden for borgerkrigen. Hvis du havde sagt "et faatal af amerikaner" ville jeg nok vaere tilboejligt til at give dig ret. men hvis de er historie interesseret saa kender de sandheden. Der er blevet undervist i den virkelige baggrund i amerikanske skoler i en generation eller mere. Men mange lyttee ikke, elle kun til fjernsyn.
Vedr. GWB - det historiske underskud kommer delvis fra skattelettelser og delvis fra krigen i Iraq. Hvad angaar Deparktment of Homeland
security - dette er ikke en afvigelse fra States Rights da States rights argumentet lyder paa at den foederale regering kun skal tage sig af de ting som delstaterne har vanskeligt ved at haandtere (eks. forsvaret, hvilken homeland security kan siges at vaere en del af. Laes Jefferson, forsvar er en foederal opgave) Men GWB har gjort meget fro overfoere magt til delstaten, foerst kig paa Secretary of the Interior, om hvem man rolig kan sige at hun er ved at aaben naesten alle de foederale ejet jordstykket til udnyttelse samt at der helst ikke skal fredes mere natur eller lig. i USA. Taenk ogsaa paa hele GWB's "faith-based assistance program" - virkeligt et program some fjerner regeringen fra indblanding i individet liv ved at overlade det til private (religioese) initiativer. Private schools, nedskaering i stort set alle velfaerdsprogrammer osv.
At GWB bruger flere penge end foer er ikke spoergsmaalet - det kommer an paaa hvad han bruger dem paa.
>DiLorenzo formår tilsyneladende at oprøre den uforståelige
>Lincoln-kult på den amerikanske - neocon - højrefløj (og
>selvfølgelig også venstrefløj).
Også mange andre. Her Richard M. Gamble ovre på The Independent Institute:
"Despite its provocative insights and obvious rhetorical skill, however, The Real Lincoln is seriously compromised by careless errors of fact, misuse of sources, and faulty documentation. Although individually these flaws may seem trivial and inconsequential, taken together they constitute a near-fatal threat to DiLorenzo’s credibility as a historian.
As it stands, The Real Lincoln is a travesty of historical method and documentation."
